Opsætninger i forbindelse med projekter

Indledning

I forbindelse med aktivering af projektmodulet i Business Central, anbefaler vi at følgende opsætninger laves i ejendomsopsætningen.

 

Overfør projektdimensioner til salgshoveder

Når denne funktion er slået til overføres de dimensioner, der er sat på projekts hoved til salgshovederne. Det er en praktisk funktion også¨selvom man ikke måtte anvende forretningsstyring. Anvender man forretningsstyring og ønsker at bruge projekter er det obligatorisk at denne er slået til.

Når der oprettes et projekt og der anvendes forretningsstyring er det nødvendigt at få regnskabsdimensionen på finansposten på debitorsamlekontoen. Når denne funktion er aktiveret, og der sættes en regnskabsdimension + værdi på projekthovedet, er det netop hvad der sker.

 

Anvend faktureringslinjer på projekter. 

Når man som ejendomsadministrator skal fremsende en faktura, vil man gerne påsætte en række informationer til salgsfakturaen - eksempelvis hvilken adresse eller ejendom, der er udført arbejde på.

Business Central har pt. et felt der trækkes fra projektet til salgsfakturaen, og det er 'Din reference'. Der er også muligheder for at lave "fakturerbare linjer" som planlægningslinjer, men de vil altid - hvis sat - udvirke at der dannes en faktura, hvis "opret salgsfakturaer for projekt" afvikles. Det betyder at faktureringen altid vil fortsætte, eller at disse linjer efterfølgende skal slettes af brugeren.  Det er uhensigtsmæssigt.

Ved at aktivere nærværende funktion i ejendomsopsætningen fremkommer "Faktureringstekster" i projektets menu.

 

Der kan nu  indtastes tekster, der medtages når der under faktureringskørslen dannes salgsfakturaer.

 

Tekster før, er tekstlinjer, der indsættes før faktureringslinjerne med beløb. 

Tekster efter, er tekstlinjer, der indsættes efter faktureringslinjerne med beløb.

 

Typiske anvendelsesmuligheder for tekstningerne:

  • Adresse, hvor et givet arbejde er udført
  • Reference til faktureringsaftale
  • En overordnet beskrivelse af, hvilket arbejde projektet omhandler.