Indledning
Denne opdatering justeringer af opkrævningskørslen, og er derfor en vigtig opdatering. Vi har derfor lagt denne opdatering på, hvor vi har adgang til miljøet.
Ændring til Lejer:
• "Næste opkrævningsdato" viser nu den mindste dato iblandt datoerne for de næste rater i tilfælde af at flere rater over forskellige datoer står til at være næste rater.
Ændringer til Forretningsføring:
• Rettelse af kritisk fejl: En alvorlig fejl blev fundet hvor en finansoverførsel kunne bogføres to gange, hvis man klikkede på bogfør "virkelig" hurtigt flere gange i streg. Dette er stoppet med to nye blokader i koden. 1) Sessions-ID'et fra bogføringssessionen stemples på finansoverførslen. Bogføringskoden tjekker at den igangværende session er bogføringssessionen og at samme ID står på finansoverførslen. Hvis en anden session skulle starte og forsøge at bogføre bilaget, vil den fejle da IDet ikke stemmer overens. 2) Finansoverførslen genlæses fra databasen ved bogføring. Hvis den allerede skulle være bogført, vil bilaget være slettet og ikke kunne genlæses fra databasen. Disse to nye blokader sikrer at finansoverførsler aldrig dobbelt bogføres.
Ændringer til rater og opkrævning:
• Dannelse af rater: Beregningen af feltet Status på Ydelsesrater er opdateret for at favne flere brugsscenarier. Ved enkelte meget specifikke scenarier blev Status beregnet forkert, så nogle rater ikke blev opkrævet eller allerede opkrævet rater stod til at være fremtidige (dog kunne de ikke genopkræves). Den nye beregning skulle favne alle scenarier samt fejlet data hos kunder er rettet.
Endvidere er beregningen af Status på Detaljeret ydelsesrater også blevet tjekket for problemer.
• Rettet fejl hvor opslag på rater fra ydelseslinjens "Næste opkrævningsdato" gav en fejl, hvis den næste rate blev ændret ved opslaget.
• Omdøbt status Opkrævet til Tidligere på rater og detaljeret rater. Dette er gjort fordi at feltet Opkrævet allerede fortæller om raten er opkrævet og statussen tilføjer ingen ekstra information. Samtidig er statussen Tidligere en bedre modsætning til status Kommende, ligesom status Foregående er modsætning til Næste. En bedre modsætning til Tidligere kunne være Senere, men Kommende er en udmærket beskrivelse på ratens status.
• Nyt i Resynkroniseringskørsel: Kørslen virker nu endnu bedre og med flere scenarier og kan selv slette alle uopkrævede rater. Der er også en mulighed for at springe synkronisering over, hvis man selv ønsker at køre synkroniseringen senere.
• Tilbageførsel af salgsbilag: Der har været problemer med at tilbageføre bilag på tomgang. Dette er rettet, men kun for fremtidige bilag. Der blev også rettet en fejl hvor en splittet rate imellem flere lejere/tomgang, kunne resultere i flere rater blev tilbageført.
• Et bilag pr. tomgangsperiode: Det har teknisk været muligt at have en opkrævningsperiode blive delt imellem mange lejere og tomgangsperioder. I scenariet hvor flere tomgangsperioder delte en rate, kom alle perioderne på samme faktura, men fremadrettet dannes et bilag pr. tomgangsperiode. Det gøres så en enkelt tomgangsperiode kan tilbageføres.
• Aktiver opkrævningsdatoer: Rettet fejl hvor en dato manglede på oversigtsbilledet Aktive opkrævningsdatoer. Det skete hvor kun 1 rate lå på datoen, og hvor raten var delt imellem flere enheder, og alle dele var opkrævet undtagen én del, som ikke var den første del af raten. Om end at scenariet kun meget sjældent kunne opstå, kunne den resultere i at man ville mangle en rate. Endvidere sætter DrillDown-funktionaliteten på "Antal lejere" og "Antal tomgang" nu et bedre filter så kun det specifikke antal vises i på oversigtsbilledet.
Hvordan får jeg opdateringen?
Har vi administratoradgang til miljøet, er denne opdatering blevet foretaget af os. Har vi ikke adgang til miljøet, bliver du kontaktet