Indledning
Denne opdatering afslutter opdateringen af ny funktionalitet omkring moms og styringsregnskaber. Ønsker du at læse om hvordan funktionaliteten opsættes og anvendes kan du finde hjælp i denne artikel: Moms og forretningsstyring.
Ny funktionalitet
• Ændringer til momsafregning: I standardrapporten, der bruges til afregning af moms, skal der nu angives en regnskabskode, hvis man står i et styringsregnskab. Det er for at filtrere posterne så man kun ser og afregner regnskabets poster, men også for at bogføre selve afregningen da alle bogføringer i styringsregnskabet kræver bogføring med regnskabskode.
• Ekstra layout til momsafregning: Et nyt liggende layout med ekstra brede kolonner er tilføjet rapporten som kan køres i alle regnskaber men bør køres i et styringsregnskab da layoutet viser hvilken regnskab rapporten omhandler.
• Ny kørsel til lukning: På oversigten momsposter findes en ny handling til at lukke allerede afregnet momsposter. Hvis moms er afregnet i finansen med en finanskladde udenom momsafregning, kan denne kørsel lukke posterne. Kørslen SKAL have et filter, så brugeren skal selv angive hvilke momsposter der skal markeres som lukket. Det er brugerens eget ansvar at lukke de korrekte momsposter!
• Nye felter i Ejendomsopsætning: Det er muligt at angive en standard afregningskonto til moms og en nummerserie til bilagsnumre for momsafregninger for klienter. Nummerserien kan bruges til at få tildelt numre til afregning, dog er dette ikke strengt nødvendt og bilagsnumre kan manuelt sættes af brugere.
Tilføjelse til klienter:
• Momsregistreret: Der er tilføjet nye felter til klientkortet og klientoversigten hvor der kan angives om klienten er momsregistreret. Dette kan bruges som et filter til at se hvilke klienter administrationen laver momsafregninger for. Endvidere kan der ses den sidste slutdato på momsafregninger lavet til klienten. Felterne på klientkortet findes i en ny sektion kaldet Moms.
• Momsafregninger: På klientkortet kan der under relateret navigeres til en ny liste med momsafregninger. Listen indeholder felter hvori indstillingerne for kørslen "Afregn moms" kan angives, og kørslen kan køres enten som Print eller Bogfør (+Print). Dette hjælper administratorer til at holde styr på hvilke perioder der er afregnet moms for klienten samt sørger for at minimum 1 print bliver lavet før der bogføres.
Fejlrettelser:
• Forretningsføring: Rettet fejl hvor man kunne bogføre en blank finansoverførsel, hvis ingen fandtes.