Opsætning af forretningsstyring
Målgruppe: Øvede brugere og konsulenter
Miljø: Skal altid gennemføres og testes i et sandkassemiljø, før det udføres i drift
Læs dette før du går i gang
⚠️ Advarsel
Opsætning af forretningsstyring ændrer centrale finansopsætninger, der påvirker systemets grundlæggende adfærd. Blandt andet ændres dimensionsreglerne, og dermed ændres det også, hvad der er tilladt at bogføre.
Derfor gælder:
- Opsætningen bør kun foretages af øvede brugere.
- Der må ikke bogføres i systemet, mens opsætningen pågår. Dimensionsopsætningen ændres undervejs, og bogføring i det tidsrum vil fejle eller give forkerte posteringer.
- Time opsætningen efter driften. Lav ikke forretningsstyringsopsætning umiddelbart før en huslejeopkrævningskørsel — du risikerer, at opkrævningen ikke kan bogføres.
- Afsæt god tid. Opsætningen kan omfatte mange regnskaber og er tilsvarende tidskrævende.
- Test altid i et sandkassemiljø først (trin 19-23), før processerne afvikles i drift.
💡 Tommelfingerregel
Det tager cirka 1/10 af tiden at teste, i forhold til hvad det tager at rydde op efter fejlposteringer.
Begreber i denne artikel
| Begreb | Betydning |
|---|---|
| Styringsregnskab | Regnskabet hvor der bogføres. Herfra fordeles posteringerne ud til de øvrige regnskaber. Der kan maksimalt være ét styringsregnskab pr. styringskæde. |
| Klientregnskab | Regnskabet der modtager posteringer for den enkelte klient. Hver klient kan kun administreres af ét styringsregnskab. |
| Administrationsregnskab | Regnskabet der modtager posteringer for administrationsydelser. Maksimalt ét pr. styringskæde. |
| Skabelonregnskab | Tomt regnskab uden posteringer, men med samme kontoplan som styringsregnskabet. Bruges som kilde, når klient- og administrationsregnskaber oprettes. |
Systemet understøtter flere styringsregnskaber samt brug af finanskonto-mapningssæt. Denne artikel dækker opsætning med ét styringsregnskab og ét administrationsregnskab, og anvender ikke mapningssæt.
Forudsætninger
Følgende skal være på plads fra grundopsætningen af finansen, før du fortsætter:
- Et tomt skabelonregnskab uden posteringer, med samme konti som styringsregnskabet
- Alle finansposteringer bogført i styringsregnskabet med dimensionen
REGNSKABog en værdi for det regnskab, posteringerne til sidst skal ende i - En liste over de klientregnskaber, der skal oprettes
- I finansopsætningen:
REGNSKAB= global dimension 1 ogEJENDOM= global dimension 2 - Alle klienter har regnskabsdimension og -værdi påsat
- Alle konti har dimensionen
REGNSKABopsat som tvungen kode
Fase 1 — Planlægning og forberedelse
3. Fastsæt navnelogik til regnskaber
Beslut navnelogikken, før du opretter noget.
⚠️ Et regnskab kan ikke omdøbes i Business Central Online.
Feltet Vist navn kan rettes efterfølgende, men Navn kan ikke — og det er Navn, grupperingen sker på.
Husk også, at der kan ligge andre regnskaber i databasen. En fælles præfikskode sikrer, at styringsregnskab og tilhørende klientregnskaber grupperes sammen i oversigten frem for at ligge spredt mellem andre regnskaber.
Der er plads til 30 karakterer i regnskabsnavnet, så forkortelser kan blive nødvendige.
I denne artikel anvendes præfikset FS (kort for "forretningsstyring") og følgende navngivning:
| Navn | Rolle |
|---|---|
FS-0000 Styringsregnskab | Styringsregnskab |
FS-0010 Ask Invest AS | Klientregnskab |
FS-0020 Birk Invest AS | Klientregnskab |
FS-0030 Ege Invest AS | Klientregnskab |
FS-0040 Fyr Invest AS | Klientregnskab |
FS-0050 Gran Invest AS | Klientregnskab |
FS-0060 AB Hvid-pil | Klientregnskab |
FS-0070 Ejerforeningen Lenga | Klientregnskab |
FS-9999 Bo-Godt AS (administration) | Administrationsregnskab |
Havde installationen haft flere styrings- eller administrationsregnskaber, ville nummerlogikken skulle udvides tilsvarende.
4. Kontrollér værdierne på dimensionen REGNSKAB
Dimensionsværdierne blev oprettet under indkøringen og er på nuværende tidspunkt tilknyttet klientkortet.
Tjek særligt, om dimensionsværdien til administrationsregnskabet (i eksemplet 9999) mangler. Opret den i givet fald.
5. Gennemgå skabelonregnskabet
Åbn Klient-skabelonregnskabet.
5.1 Kontrollér opsætninger og konti
Tjek, at alle finanskonti og finanskontotyper fra styringsregnskabet findes i skabelonregnskabet.
💡 Tip
Bruger du et par minutter her, sparer du meget tid senere: så snart klientregnskaberne er oprettet, skal en manglende konto rettes manuelt i hvert enkelt regnskab.
5.2 Opret dimensionen OPRINDELSE
Opret dimensionen OPRINDELSE i skabelonregnskabet, hvis den ikke allerede findes.
- Søg på Dimensioner og åbn opsætningsbilledet.
- Klik Ny og tilføj dimensionen
OPRINDELSE.
5.3 Opret dimensionsværdien til OPRINDELSE
Stadig i skabelonregnskabet: opret dimensionsværdien svarende til styringsregnskabet.
| Felt | Værdi |
|---|---|
| Kode | 0000 |
| Navn | Styringsregnskab |
Værdien 0000 er hentet fra regnskabsnavnet FS-0000, som styringsregnskabet fik ved oprettelsen.
5.4 Opret kildesporet FORRETFØRR
Søg på Kildespor og åbn billedet. Er kildesporet FORRETFØRR allerede oprettet, kan trinnet springes over.
Fase 2 — Oprettelse af regnskaber
6. Opret regnskaber via Kopiér regnskab
6.1 (Valgfrit) Kopiér styringsregnskabet til et nyt navn
Spring dette trin over, hvis styringsregnskabet allerede har det rigtige navn.
I eksemplet antages det, at styringsregnskabet aktuelt hedder noget uden for nummerlogikken. Det kopieres derfor til et nyt navn, så det placeres sammen med de øvrige regnskaber. Dette er sidste chance for at rette navnelogikken til.
⚠️ Kopiér ikke styringsregnskabet, hvis der er opsat integrationer på det — eksempelvis Document Capture. Trinnet bør kun udføres på et selvstændigt regnskab, der ikke kommunikerer med andre systemer.
- Tryk Kopiér.
- Angiv det nye navn på styringsregnskabet.
- Afvent at kopieringen gennemføres.
- Kontrollér, at det nye regnskab svarer til kilderegnskabet.
Fremadrettet arbejdes der udelukkende i FS-0000 Styringsregnskab — ikke i kilderegnskabet.
Kilderegnskabet kan slettes, når du har verificeret, at alt er korrekt i kopien. Under alle omstændigheder bør det spærres for bogføring.
6.2 Kopiér det første klientregnskab fra skabelonen
- Søg på Regnskabsoversigt.
- Stil dig på linjen med klientskabelonregnskabet.
- Tryk Kopiér og udfyld skærmbilledet.
- Afvent kopieringen — den tager nogle minutter.
- Tryk OK, når kopieringen er afsluttet.
Det nye klientregnskab er nu at forefinde i regnskabsoversigten.
6.3 Kopiér de øvrige regnskaber
Gentag processen i 6.2 for hvert af de resterende regnskaber:
FS-0020 Birk Invest ASFS-0030 Ege Invest ASFS-0040 Fyr Invest ASFS-0050 Gran Invest ASFS-0060 AB Hvid-pilFS-0070 Ejerforeningen LengaFS-9999 Bo-Godt AS (administration)
⚠️ Stil dig altid på linjen med klientskabelonregnskabet og kopiér derfra — ikke fra et allerede oprettet klientregnskab.
6.4 Kontrollér regnskabsoversigten
Gennemgå oversigten grundigt og bekræft, at alle regnskaber er oprettet med korrekte navne.
⚠️ Vær ekstra omhyggelig her — regnskaber kan ikke omdøbes efterfølgende.
6.5 Giv regnskaberne en indikator
Indikatoren har ingen funktionel betydning, men reducerer markant risikoen for at arbejde i det forkerte regnskab.
- Søg på Virksomhedsoplysninger i hvert regnskab.
- Vælg farve og angiv virksomhedstekst.
💡 Tip
Reservér én fast farve — f.eks. lysegrøn — til styringsregnskabet. Så kan du altid se med ét blik, om du står det rigtige sted. Der er begrænsede farvemuligheder, så gengangere er uundgåelige ved mange regnskaber.
Bemærk: Virksomhedsteksten har få tilgængelige karakterer, så teksten skal typisk forkortes. I et driftsmiljø vises indikatoren som en rund cirkel.
Gentag for samtlige regnskaber i oversigten.
Fase 3 — Opsætning i styringsregnskabet
7. Åbn styringsregnskabet
Skift til FS-0000 Styringsregnskab. Trin 8-12 og 14-16 udføres alle herfra.
8. Slet regnskabsdimensioner på klienterne
🛑 ADVARSEL: Kopieringen af ALLE regnskaber skal være fuldført, før du fortsætter.
Fra det øjeblik du ændrer den eksisterende dimensionsopsætning, tildeles regnskabsdimensionen ikke længere automatisk, og driften er dermed forstyrret.
Som en del af indkøringen fik klienterne påsat regnskabsdimensionen. Disse tilknytninger slettes nu igen, fordi de erstattes af forretningskonteringsregler (trin 12).
⚠️ Slet KUN regnskabsdimensionen. Klientdimensionen må IKKE slettes.
Bemærk: Administrationsregnskabet er ikke oprettet som en klient.
Efter dette trin har ingen klienter dimensionen REGNSKAB med tilhørende værdi tilknyttet.
Undtagelse: Anvendes der ikke en sammensat kontoplan, kan det i visse tilfælde give mening at lade regnskabsdimensionen blive på klienten. Men så må ejendommene ikke have en forretningskonteringsregel — ellers fejler opkrævningskørslen, fordi regnskabsdimensionen påsættes både fra klienten og fra forretningskonteringsreglen. Det ene eller det andet, aldrig begge.
9. Definér regnskabsroller
Søg på Regnskabsroller og angiv, hvilken rolle hvert regnskab har.
⚠️ Der må maksimalt være ét styringsregnskab og ét administrationsregnskab inden for regnskabsrollerne.
10. Slå administrerede sessioner til
- Søg på Ejendomsopsætning og åbn kortet.
- Sæt flueben i Tillad brugen af administrerede sessioner.
11. Udfyld Forretningsføringsopsætning for styringsregnskabet
Søg på Forretningsføringsopsætning og udfyld kortet.
12. Opsæt forretningskonteringsregler
12.1 Sæt forretningskonteringsregler på klienterne
Som erstatning for de slettede dimensioner (trin 8) oprettes en klientkonteringsregel til hver klient.
Bemærk: Dette kan ikke gøres fra listebilledet. Åbn det enkelte klientkort.
Konteringsreglerne fungerer sådan:
| Kode | Betydning |
|---|---|
KLIENT | Angiver hvilket regnskab finansposterne skal flyde til, når de hører til klientregnskabet |
ADMIN | Angiver hvilket regnskab finansposterne skal flyde til, når de hører til administrationsregnskabet |
Det gør funktionaliteten væsentligt mere fleksibel, end når regnskabskoden blot trækkes fra klientkortet. Reglerne specificeres på finanskonti og reducerer risikoen for bogføringsfejl.
Gentag for alle klientkort: K010, K020, K030, K040, K050, K060 og K070.
⚠️ Klientkoden skal svare til regnskabsdimensionsværdien — f.eks. klientkort K020 → værdi 0020.
12.2 Sæt forretningskonteringsregler på ejendomskortene
- Åbn ejendomskortet (i eksemplet
E00100). - Tilknyt forretningskonteringsreglen.
Gentag for de øvrige ejendomme: E00200, E00300, E00400, E00500, E00600, E00700, E00800 og E00900.
Fase 4 — Opsætning i klient- og administrationsregnskaber
13. Udfyld Forretningsføringsopsætning i hvert klientregnskab
For hvert klient- og administrationsregnskab:
- Åbn regnskabet — start med
FS-0010 Ask Invest AS. - Søg på Forretningsføringsopsætning.
- Tryk Rediger, hvis kortet er låst.
- Dobbelttjek at dimensionen
OPRINDELSEog værdien0000findes i regnskabet. Er den glemt, så opret den nu — du får brug for den senere. - Udfyld kortet.
[
Gentag i hvert af følgende regnskaber:
FS-0020 Birk Invest ASFS-0030 Ege Invest ASFS-0040 Fyr Invest ASFS-0050 Gran Invest ASFS-0060 AB Hvid-pilFS-0070 Ejerforeningen LengaFS-9999 Bo-Godt AS (administration)
14. Udfyld Styrede regnskaber
Gå tilbage til styringsregnskabet og søg på Styrede regnskaber.
15. Sæt forretningsføringstype på finanskonti i styringsregnskabet
I styringsregnskabet skal alle konti have forretningsføringstypen Styring.
Værdien kan sættes manuelt, men brug hellere kørslen: søg på Sæt forretningsføringstype på finanskonti.
16. Sæt forretningskonteringsregler på finanskontiene
Stadig i styringsregnskabet. Finanskontoen rummer også forretningskonteringsregler. Ved du, at en postering altid skal ende enten i et klientregnskab eller i administrationsregnskabet, kan det angives direkte på kontoen.
💡 Tip
Det anbefales at sætte disse op — de er en effektiv spærre mod fejlkonteringer.
17. Sæt forretningsføringstype i klientregnskaberne
- Skift til
FS-0010 Ask Invest AS. - Søg på Sæt forretningsføringstype på finanskonti.
- Vælg Klient og tryk OK.
Gentag i: FS-0020, FS-0030, FS-0040, FS-0050, FS-0060 og FS-0070.
18. Sæt forretningsføringstype i administrationsregnskabet
- Skift til administrationsregnskabet.
- Søg på Sæt forretningsføringstype på finanskonti.
- Sæt Ny forretningsføringstype til Administration.
Fase 5 — Test i sandkassemiljø
19. Etablér sandkassemiljø
Forretningsstyringen er nu færdigopsat. Inden den tages i brug, skal trin 20-23 gennemføres i et sandkassemiljø.
Oprydning efter fejlposteringer er meget tidskrævende — testen tager en brøkdel af tiden.
👉 Se artiklen om, hvordan du opretter et sandkassemiljø.
20. Opret finansoverførsler
- Søg på Finansoverførselsliste.
- Opret finansoverførsler.
Bemærk: Regnskaber uden bogføringer optræder ikke på listen. I eksemplet mangler FS-0040, FS-0070 og FS-9999, fordi der ikke er bogført i dem.
21. Bogfør finansoverførsler
Stil dig på en linje og tryk Bogfør i regnskab. Gentag for alle linjer, indtil listen er tom.
💡 Hurtigere alternativ
Skift til det pågældende regnskab — f.eks. FS-0010 Ask Invest AS — og bogfør derfra. Det går hurtigere, og eventuelle fejlmeddelelser er væsentligt mere synlige.
22. Afstem balancer mellem styrings- og klientregnskaber
Søg på Sammenligning af klientkonti og kør rapporten — start med FS-0010 Ask Invest AS, og kør den derefter for hvert af de øvrige klientregnskaber.
💡 Tip
Rapporten har et filter, der kun viser uoverensstemmelser. Brug det ved mange konti.
23. Afstem balancer mellem styrings- og administrationsregnskab
Søg på Sammenligning af administrationskonti og kør rapporten for administrationsregnskabet.
Fase 6 — Go-live og drift
24. Go-live
Når du i sandkassen har:
- bogført finansoverførslerne i klientregnskaberne
- kontrolleret at balancerne stemmer i begge afstemningsrapporter
…gentages trin 20-23 i driftsmiljøet. Herefter kan processerne afvikles løbende i drift.
25. Best practice
- Lav finansoverførsler én gang ugentligt.
- Afstem efter endt bogføring balancerne mellem klientregnskaberne og styringsregnskabet (Sammenligning af klientkonti).
- Afstem efter endt bogføring balancerne mellem administrationsregnskabet og styringsregnskabet (Sammenligning af administrationskonti).